22. februar 2016

Begravelsespladsens historie

Der har levet jøder i Danmark siden 1600-tallet. De første af dem var sefardiske jøder, som i 1622 blev inviteret af Christian IV til at bosætte sig i den daværende danske by Glückstadt i Holsten. I 1640 kom byen Altona og dens jødiske begravelsespladser under den danske krone, og året efter fik byens menighed tilladelse af Christian IV til at åbne en synagoge. I 1676 blev Israel Salomon Levy den første bosiddende jøde i København.

Se filmen om Mosaisk Nordre Begravelsesplads

Den 16. december 1684 gav Christian V sin hofjuveler Meyer Goldschmidt tilladelse til at holde gudstjeneste i sit hjem,  så længe man ikke forstyrrede de danske naboer. Datoen regnes derfor som grundlæggelsen af den jødiske menighed, og der blev holdt gudstjenester i Meyer Goldschmidts hjem i mange år, før den første synagoge blev bygget i Læderstræde. Menigheden var i starten ganske lille, og de der afgik ved døden blev begravet i Altona.

Den første begravelse
Men i 1693 døde den unge juvelhandler David Israel fra København. Hans familie fik af Københavns Magistrat lov til at begrave ham på Nørre Fælled uden for byen.

Året efter købte Meyer Goldschmidt sammen med tre andre jødiske mænd jorden omkring David Israels gravsted og fik retten til at bruge området som begravelsesplads. Den 29. august 1694 blev Mosaisk Nordre Begravelsesplads grundlagt. David Israels gravsten er fortsat bevaret og kan ses som nummer X-6.

Efter jødisk tradition er graven den afdødes evige eje. Derfor sikrede menigheden sig en evighedsstatut hos magistraten, så begravelsespladsen kan ligge her til evig tid.

Uden for byen
I 1694 lå området langt uden for Københavns volde ved en række sandgrave. Det var et øde og forblæst sted tæt ved barkmøllen "Lille Blegdams Mølle", Kongens Jagtvej og Nørre Landevej, der strakte sig over Nørre Fælled.

I de første mange år var det ofte svært for de efterhånden 150 jødiske familier inde i København at få nok folk til at følge kisten fra hjemmet og den lange vej ud til begravelsespladsen. I 1768 stiftede Tobias Abraham derfor "Ligfølge-selskabet", der skulle sikre, at et tilstrækkeligt antal frivillige fulgte de afdøde til begravelsespladsen. Selskabet  holder fortsat traditionerne i hævd den dag i dag.

Udvidelser af pladsen
Begravelsespladsen blev siden starten i 1694 udvidet otte gange indtil 1855, men det var efterhånden blevet sværere og sværere at opkøbe jord omkring begravelsespladsen. For det, der i begyndelsen var fælled og sandgrave, var i anden halvdel af 1800-tallet i fuld gang med at blive det eksplosivt voksende Nørrebro, fordi byen havde bevæget sig langt ud over de gamle volde.

Derfor blev Mosaisk Vestre Begravelsesplads i 1886 åbnet på det ydre Vesterbro, og i de følgende år blev kun et lille antal personer begravet her på Nørrebro i reserverede familiegravsteder. Den sidste begravelse fandt sted i 1967.

Cirka 6000 personer er begravet her, men kun omkring 2800 gravstene er fortsat bevaret. Resten af stenene er enten forvitret bort, stjålet eller sunket og forsvundet i sandjorden, mens andre blev ødelagt under bombardementet af København i 1807.

Mosaiske Nordre Begravelsesplads er klart den største af de jødiske begravelsespladser i Danmark, som ikke længere er i brug. Der er dog også historiske begravelsespladser i Aalborg, Randers, Aarhus, Horsens, Fredericia, Fåborg, Assens, Odense, Nakskov og Slagelse med i alt knap 1500 grave, som også bevares til evig tid.
Copyright © 2016 Møllegade