21. februar 2016

G-16-16 Mendel Levin Nathanson

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Mendel Levin Nathanson skulle blive en af de mest fremtrædende og betydningsfulde danske jøder.

Han blev født i den daværende danske by Altona og voksede op i yderst beskedne kår og uden at gå i skole. Som 12-årig kom han til København uden at kunne tale ét eneste ord dansk – men han lærte hurtigt det danske sprog – og behovet for at kunne tale det.


Den unge Nathanson viste sig at være en usædvanlig dygtig elev. Allerede som 15-årig blev han bogholder for sin morfars handelshus på Gammel Strand. Samme år blev han rost for sin koldblodige opførsel under Københavns Brand, hvor han reddede firmaets bøger, regnskaber og pramme fyldt med gods.

Som 18-årig startede han egen virksomhed med import fra England. Få år senere var den driftige unge forretningsmand blevet partner i det store handelshus Meyer & Trier – og i de følgende mange år kunne Nathanson nyde stor økonomisk fremgang.

I en økonomisk krisetid rådgav han også kong Frederik den 6. og drev finansielle forretninger for statens regning. Risikable spekulationer endte to gange i fallit, før han i 1831 forlod erhvervslivet for at etablere sig som forfatter.

Jødiske skoler
På dette tidspunkt havde Nathanson allerede sat sig markante spor i det jødiske samfund. I starten af 1800-tallet måtte jødiske børn stadig ikke gå i de kristne skoler og fik ingen fælles undervisning. De talte også stadig en blanding af hebraisk og tysk. Men det satte den 25-årige forretningsmand sig for at ændre.

I 1805 stiftede han derfor Den Mosaiske Friskole for Drenge – og i 1810 var han med til at stifte Carolineskolen til pigerne, som havde navn efter prinsesse Caroline. På begge skoler var der fokus på det danske sprog som en afgørende faktor for at kunne begå sig i det danske samfund.

Nathanson støttede i de følgende år begge skoler økonomisk og gav både skolerne og de elever, der udgik fra dem, stor opmærksomhed.

Også i den jødiske menighed var Nathanson en reformator – og så spillede han en afgørende rolle i arbejdet for det jødiske frihedsbrev, som blev givet af kong Frederik den 6. i marts 1814. Den kongelige anordning gav jøderne fulde borgerrettigheder – men indeholdt også en række krav til det jødiske samfund.

Jødefejderne i København
Året før – i 1813 – havde Nathanson og de danske jøder oplevet den såkaldt Litterære Jødefejde, hvor fremtrædende danske debattører angreb jødernes stilling i landet. Men det skulle blive værre, da den såkaldt Korporlige Jødefejde i 1819 og -20 brød ud i København med krav om at fordrive jøderne helt. Jødiske forretninger og butikker blev raseret, og jøderne måtte skjule sig.

Jødefejderne var en stor sorg for Nathanson, som gjorde så meget for at lade jøderne integrere i det danske samfund. Han valgte senere at lade sine børn konvertere til kristendommen.

Chefredaktøren
Arbejdsmæssigt skiftede Nathanson spor, da han i 1838 blev chefredaktør på Berlingske Tidende. Det var dengang et lille uanseeligt blad, som under Nathansons ledelse blev til et stærkt dagblad. Nathanson var chefredaktør i 20 år og havde et kortvarigt comeback som 85-årig.

Privat var Nathanson gift med Ester Herforth, og de fik sammen otte børn. Hjemmet var igennem årene åbent for en række af samtidens store kunstnere - blandt andre forfatterne Jens Baggesen og Henrik Hertz, komponisten Kuhlau og kunstmaleren C. W. Eckersberg, som udførte store arbejder for ham – ikke mindst det berømte maleri Det Nathansonske Familiebillede.

Mendel Levin Nathanson  døde i 1868 i en alder af 87 år og blev fulgt til Mosaisk Nordre Begravelsesplads af en stor skare af tidligere elever. I Møllegade ligger han sammen med sin elskede Ester. Det er grav G-16-16.
Copyright © 2016 Møllegade