Sophus Berendsen blev født i København i 1829 som
søn af Rachel Meyer og Isac Nathan Berendsen.
Som 25-årig grundlagde han firmaet Sophus
Berendsen, som i begyndelsen var en glas- og stålvirksomhed. På dette tidspunkt
var Københavns volde faldet, og byen voksede eksplosivt. Firmaet blev
storleverandør af bl.a. de stålbjælker, som blev brugt i konstruktionen af de
mange ejendomme, som i dag også omgiver begravelsespladsen.
Sophus Berendsens døde i 1884, men hans
virksomhed levede videre. I starten af 1900-tallet skiftede virksomheden dog
fokus. Selv om man stadig leverede tekniske løsninger til bl.a. jernbaner og
skibsfart, oprettede man også selskabet Ratin, som senere blev til Rentokil,
der er specialister i skadedyrsbekæmpelse.
Moderfirmaet hedder i dag Berendsen Textil
Service, som især står for salg og vask til erhvervsvirksomheder, hospitaler og
hoteller.
Langt
ind i det nye årtusinde var Berendsens logo en bjørn, der bar en stålbjælke og
dermed pegede tilbage mod firmaets fortid. I dag er kun bjælken tilbage i det
børsnoterede firmas logo.
Sophus Berendsen er begravet i Møllegade i MB-54.
Sophus Berendsen er begravet i Møllegade i MB-54.