I 1711 blev København ramt af pesten, og et af
ofrene blev den sefardiske jøde Jacob Franco, som var kommet til Danmark fra
Brasilien. Han ligger begravet i grav X-8, men hans død skabte stor splid i den
lille menighed.
Jacob Francos sønner ville nemlig lægge hans
mindesten ned over graven, som det var skik og brug blandt de sefardiske eller
såkaldt portugisiske jøder, der udgjorde et mindretal i København.
Menighedens ældste – herunder menighedens
forstander Meyer Moses Goldschmidt - var derimod ashkenasiske eller højtyske
jøder, og de krævede, at alle gravsten stod oprejst.
Kong Frederik den 4. blev i 1718 blandet ind i striden for at mægle.
Hans beslutning var, at gravstenen kunne lægges ned, hvis der var fortilfælde
for det i Danmark, men det var der jo netop ikke – og derfor står Jacob Francos
gravsten den dag i dag op.
Men de dansk-sefardiske jøder købte derfor en jordlod og oprettede
deres egen begravelsesplads i forlængelse af den eksisterende plads. Derfor ser
man i dag gravsten i området X-5, som er lagt ned over gravene. Striden blev dog hurtigt bilagt, og den
portugisiske begravelsesplads blev indlemmet i den øvrige begravelsesplads.
Derefter stod alle gravsten op.
Der er i dag kun bevaret fire af disse gravsten, som er lagt over gravene. Rundt på begravelsespladsen kan man dog flere steder se gravsten, som ligger ned, men de er væltet eller knækket af tidens tand.
Der er i dag kun bevaret fire af disse gravsten, som er lagt over gravene. Rundt på begravelsespladsen kan man dog flere steder se gravsten, som ligger ned, men de er væltet eller knækket af tidens tand.
