Sally Friedlænder blev født i København i 1808 og
var kunstmaleren Julius Friedlænders bror. Han grundlagde en papirhandel i 1838
og udvidede senere med boghandel. Firmaet blev kongelig leverandør og
drev forretning langt op i 1900-tallet.
Sally Friedlænder var først gift med Betzy Bloch
og fik seks børn. Men Betzy døde i 1852, og senere blev Sally Friedlænder gift
med sin afdøde hustrus søster Pauline Bloch. De fik sammen to børn.
Sønnen Vilhelm Martin Friedlænder blev oplært i
farens forretning og overtog den sammen med en kompagnon efter farens død i
1869.
Sally
Friedlænder er begravet i G-17-10 i Møllegade ved siden af sin første hustru
Betzy, mens Pauline, som først døde i 1895, er begravet på Mosaisk Vestre
Begravelsesplads.
Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Mendel
Levin Nathanson skulle blive en af de mest fremtrædende og betydningsfulde
danske jøder.
Han blev født i den daværende danske by Altona og
voksede op i yderst beskedne kår og uden at gå i skole. Som 12-årig kom han til København uden at kunne
tale ét eneste ord dansk – men han lærte hurtigt det danske sprog – og behovet
for at kunne tale det.
Den unge Nathanson viste sig at være en
usædvanlig dygtig elev. Allerede som 15-årig blev han bogholder for sin morfars
handelshus på Gammel Strand. Samme år blev han rost for sin koldblodige
opførsel under Københavns Brand, hvor han reddede firmaets bøger, regnskaber og
pramme fyldt med gods.
Som 18-årig startede han egen virksomhed med
import fra England. Få år senere var den driftige unge forretningsmand blevet
partner i det store handelshus Meyer & Trier – og i de følgende mange år
kunne Nathanson nyde stor økonomisk fremgang.
I en økonomisk krisetid rådgav han også kong
Frederik den 6. og drev finansielle forretninger for statens regning. Risikable
spekulationer endte to gange i fallit, før han i 1831 forlod erhvervslivet for
at etablere sig som forfatter.
Jødiske skoler
På dette tidspunkt havde Nathanson allerede sat
sig markante spor i det jødiske samfund. I starten af 1800-tallet måtte jødiske
børn stadig ikke gå i de kristne skoler og fik ingen fælles undervisning. De
talte også stadig en blanding af hebraisk og tysk. Men det satte den 25-årige
forretningsmand sig for at ændre.
I 1805 stiftede han derfor Den Mosaiske Friskole
for Drenge – og i 1810 var han med til at stifte Carolineskolen til pigerne,
som havde navn efter prinsesse Caroline. På begge skoler var der fokus på det
danske sprog som en afgørende faktor for at kunne begå sig i det danske samfund.
Nathanson støttede i de følgende år begge skoler
økonomisk og gav både skolerne og de elever, der udgik fra dem, stor
opmærksomhed.
Også i den jødiske menighed var Nathanson en
reformator – og så spillede han en afgørende rolle i arbejdet for det jødiske
frihedsbrev, som blev givet af kong Frederik den 6. i marts 1814. Den kongelige
anordning gav jøderne fulde borgerrettigheder – men indeholdt også en række
krav til det jødiske samfund.
Jødefejderne i København
Året før – i 1813 – havde Nathanson og de danske
jøder oplevet den såkaldt Litterære Jødefejde, hvor fremtrædende danske
debattører angreb jødernes stilling i landet. Men det skulle blive værre, da
den såkaldt Korporlige Jødefejde i 1819 og -20 brød ud i København med krav om
at fordrive jøderne helt. Jødiske forretninger og butikker blev raseret, og
jøderne måtte skjule sig.
Jødefejderne var en stor sorg for Nathanson, som
gjorde så meget for at lade jøderne integrere i det danske samfund. Han valgte
senere at lade sine børn konvertere til kristendommen.
Chefredaktøren
Arbejdsmæssigt skiftede Nathanson spor, da han i
1838 blev chefredaktør på Berlingske Tidende. Det var dengang et lille
uanseeligt blad, som under Nathansons ledelse blev til et stærkt dagblad.
Nathanson var chefredaktør i 20 år og havde et kortvarigt comeback som 85-årig.
Privat var Nathanson gift med Ester Herforth, og
de fik sammen otte børn. Hjemmet var igennem årene åbent for en række af
samtidens store kunstnere - blandt andre forfatterne Jens Baggesen og Henrik
Hertz, komponisten Kuhlau og kunstmaleren C. W. Eckersberg, som udførte store
arbejder for ham – ikke mindst det berømte maleri Det Nathansonske
Familiebillede.
Mendel
Levin Nathanson døde i 1868 i en
alder af 87 år og blev fulgt til Mosaisk Nordre Begravelsesplads af en stor
skare af tidligere elever. I Møllegade ligger han sammen med sin elskede Ester.
Det er grav G-16-16.
Aron Meyer Goldschmidt blev født i København i
1792. Han opnåede borgerskab i både København, Vordingborg, Næstved og Roskilde
og ernærede sig som købmand, nålemager og handelsmand. Han var gift med Lea Roskilde, og de fik seks
børn. Deres ældste søn var forfatteren Meïr Aron Goldschmidt, som betegnes som
tidens klart største dansk-jødiske forfatter. Meïr Aron Goldschmidt var medstifter af det
politisk-satiriske ugeblad Corsaren og skrev en række store udviklingsromaner –
herunder ikke mindst ”En jøde”, som for første gang gav danskerne et indblik i
den ortodokse jødes liv og hverdag. Han fik store roser fra kritikerne – men
til gengæld en del negativ negativ kritik fra sine jødiske trosfæller, som dels
så det som uklogt at fremhæve jøderne – og dels følte de sig måske ramt af
romanens små spidse træfninger mod dem. Forfatterens far Aron Meyer Goldschmidt døde i 1848
og er begravet i G-15-20 i Møllegade. Hustruen Lea boede i hvert fald nogle år
hos sin ældste søn. Hun døde i 1870 og er begravet ved siden af sin mand, mens
Meïr Aron Goldschmidt er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.
Moses Delbanco blev født i København i 1784. Han
blev cand.jur i 1805 og virkede derefter som juridisk rådgiver og sekretær for
menigheden til sin død. Han var desuden en kendt sagfører for både under- og
overretterne og blev kancelliråd i 1834.
Moses Delbanco blev gift med Beate Kalkar i 1812,
og de fik fem børn. Men i 1822 besluttede Moses Delbanco at lade børnene døbe i
Garnisonskirken. Det skete få år efter jødefejderne i København, og mange andre
danske jøder gjorde det samme, men hverken Moses og Beate selv konverterede.
Moses
og Beate Delblanco hviler side om side i Møllegade, det er grav G-15-1 og
G-15-2.
Ruben Henriques Junior blev født i 1771 i
København.
Den jødiske slægt Henriques flygtede i
1400-tallet fra Spanien til Portugal, hvor alle jøder i 1496 blev
tvangskonverteret til kristendommen. Det forhindrede dem dog ikke i at holde
fast i deres jødiske oprindelse - i det skjulte. I 1609 blev den 82-årige købmand Henrique Dias
Milao-Caceres fængslet af inkvisitionen og brændt på bålet – bl.a. for at
mødtes med en gruppe jøder.
Derefter tog mange af hans børn og børnebørn
efternavnet Henriques for at mindes ham. I løbet af 1600-tallet nåede slægten
Glückstadt og siden Altona, Nakskov og København.
I 1801 grundlagde så Ruben Henriques jr. sit
vekselerfirma R. Henriques jr., som blev et af landets største, havde tætte
europæiske forbindelser og senere hjemtog store lån til staten.
Ruben Henriques jr. blev gift første gang i 1797
med Frederikke Rée, og de fik seks børn. Frederikke døde dog i en alder af 35
år, og Ruben Henriques giftede sig senere med Jeruchim (Jorika) Melchior
og fik yderligere 13 børn.
Han var meget ortodoks og en del af den
sefardiske eller portugisiske menighed i København. Det hedder sig, at folk i
byen kaldte ham for ”Jødekongen”, når han omgivet af sine ti sønner gik i
synagogen.
Ruben Henriques jr. døde i 1846 og begravet i
Møllegade i G-10-18 ved siden af sin anden hustru.
Heimann Jacob Bing blev født i Amsterdam i 1776
og indvandrede til København i 1799.
Han arbejdede de første år som kattuntrykker og
som privatlærer i Roskilde, før han i 1803 oprettede landets første jødiske
skole i København sammen med sin svoger L. J. Kalisch (H-7). På dette tidspunkt
måtte jødiske børn ikke gå i de kristne skoler, men målet med den nye skole var
at give de jødiske børn de samme færdigheder som de kristne børn.
Heimann Jacob Bing blev gift i 1805 med Sara
Meyer, og de fik fire børn. I 1819 etablerede han en bog- og kunsthandel, som
efterhånden blev byens største. Hans ældste søn Meyer Herman Bing kom tidligt
til at arbejde i butikken, som senere kom til at hedde H. I. Bing & Søn og
blev overtaget af Meyer og hans bror Jacob Herman Bing i 1838.
De to brødre stiftede i øvrigt sammen med
Frederik Vilhelm Grøndahl porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl.
Deres
far døde i 1844 og blev begravet i Møllegade i G-6-10, hvor han hviler side om
side med sin hustru Sara, som døde 1848.
Se filmen om Heimann Jacob Bings to brødre Meyer og Jacob her:
Eva Henriques blev født i København i 1799 som
datter af silke- og klædekræmmer Moses Ruben Henriques og Rachel Henriques.
I 1825 blev hun gift med Isaac Selig Hahn, som
var formand for repræsentantskabet for Mosaisk Troessamfund og to år tidligere
havde grundlagt en vekselerer- og bankierforretning i Købmagergade.
Isaac Selig Hahn døde i 1842, men Eva Hahn
overtog firmaet, som blev drevet af svigersønnen Jacob Simonsen og fik navnet
I. S. Hahns Enke ApS. Det blev drevet af familien i mange år, og blev først
opløst i 2003, da det fusionerede med et andet investeringsselskab.
Eva Hahn er begravet i G-2-11 ved siden af
ægtemanden Isaac Selig Hahn.
