Møllegade: Karre X

Viser opslag med etiketten Karre X. Vis alle opslag

20. februar 2016

X-17 Calmer Joachim Hambro

Publiceret 20. februar 2016 - 23.26

Calmer Joachim Hambro blev født Calmer Joachim Levy i Slesvig-Holsten i 1747, men voksede op i Hamborg. Han flyttede til København i 1778 og ønskede at ændre sit efternavn til barndomsbyen Hamborgs navn, men en embedsmand stavede navnet forkert, så han kom til at hedde Calmer Hambro.

I København ernærede han sig som silke- og klædehandler og etablerede handelsfirmaet C. J. Hambro & Søn. Han var gift med Toba Levy, og de fik fire børn.

Sønnen Joseph blev en succesfuld grosserer og udnævnt til hofråd i 1821. Barnebarnet Carl Hambro konverterede til kristendommen og drev familiefirmaet videre sammen med sin far, før de drog til London. Her stiftede Carl Hambro i 1839 den indflydelsesrige Hambros Bank, som blev en af Englands største investeringsbanker og fungerede som de skandinaviske kongers primære bank i årtier. Carl Hambro blev udnævnt til baron.

Calmer Joachim Hambro døde i 1806. Han er begravet i Møllegade i X-17.

X-16 Salomon Salomonsen

Publiceret 20. februar 2016 - 23.23

Salomon Salomonsen blev født i Nyborg i 1695 og var søn af Rösche Isaac og Marcus Lazarus Levin. Hans far var tidligere indvandret og flyttet til København, men fik så tilladelse til at etablere sig som tobakshandler og tobaksspinder i Nyborg og siden Odense og flyttede derfor til Fyn. Forældrene er begravet på den jødiske begravelsesplads i Fredericia.

Salomon Salomonsen fik lejdebrev og flyttede til København i 1719, hvor han blev kaldt Salmon Nyborg, og i 1725 fik han borgerskab. Han fulgte i sin fars fodspor og etablerede sig som tobaksspinder og købmand. Han var i 1730 også med til at stifte Begravelsesselskabet på et tidspunkt, hvor der var knap 350 jødiske indbyggere i København.

Han var gift med Sara Fürst og efter hendes død Sara Ruben og fik i alt 14 børn. Salomon Salomonsen er stamfar til slægten Salomonsen i Danmark, som i ottende led blandt andre tæller sangerinden Sanne Salomonsen.

Salomon Salomonsen døde i 1767 og er begravet i X-16-67.

X-15-79 Wulf David Heilbuth

Publiceret 20. februar 2016 - 23.19

Wulf David Heilbuth blev født i 1734 i Altona og kom til København med sin hustru Sara Fürst og fire børn i 1775. Her blev han forsanger - eller kantor som er den officielle betegnelse - i den sefardiske eller portugisiske synagoge, men arbejdede også som handelsmand og efterlod sig en betragtelig arv.

Wulf David Heilbuth blev dræbt under englændernes bombardement af København i 1807, der betegnes som det første terrorangreb på en europæisk hovedstad, hvilket hans gravsten da også vidner om. Den er oversat af Erik Henriques Bing, og her står blandt andet:

”Denne sten skal være til vidne og minde om dagen, hvor der herskede forvirring, ødelæggelse og larm, da den skønne og herlige by kom i belejringstilstand og skytterne beskød den med stene af ild og bly (…) Aftendæmringen, vi længtes efter, forvandledes til angst og ulykker, som brød ind over byens gader, og døden trængte ind af vinduerne i de bebyggede kvarterer.”

Blandt forsanger Wulf David Heilbuths efterkommere er i øvrigt sangerinden Sanne Salomonsen.

Han er begravet i X-15-79.

X-15-76 Philip Moses Nathan

Publiceret 20. februar 2016 - 23.14

Philip Moses Nathan var født i Nakskov, hvor hans far Moses Aron Nathan var flyttet til i 1711. Flere af Moses Aron Nathans sønner antog deres bedstemors slægtsnavn Henriques, da de også søgte borgerskab i København og grundlagde dermed den store Henriques-slægt i Danmark.

Philip Moses Nathan fik i 1765 bevilling til at handle med ostindiske og kinesiske varer samt kniplinger og købte ejendommen Pilestræde 104. Hans sønner kom ind i firmaet, men antog efter jødefejderne iKøbenhavn efternavnet Philipsen og lod deres børn konvertere til kristendommen.

Hans gravsten ligger ned. Det vides ikke, om den er væltet eller lagt ned, men ligger tilsyneladende på et muret grundlag. Det er X-15-76.

X-10 Meyer Moses Goldschmidt

Publiceret 20. februar 2016 - 22.34

Meyer Moses Goldschmidt anses for at være den jødiske menigheds grundlægger i Danmark. Han indvandrede fra Hamburg og oprettede et tobaksspinderi, før han blev juveler. Han blev i 1699 udnævnt til hofjuveler.

Den 16. december 1684 fik Meyer Moses Goldschmidt sammen med sin kollega Israel David tilladelse til at afholde gudstjeneste i eget hus. Den dato anses for at være menighedens grundlæggelse. Det blev reelt kun Meyer Goldschmidt, der udnyttede den nye tilladelse til at afholde gudstjenester. Det var i øvrigt et krav, gudstjenesten blev holdt inden døre og uden prædiken, så byens øvrige indbyggere ikke kunne risikere at blive forargede.

Meyer Moses Goldschmidt var menighedens forstander i over 50 år indtil sin død i 1736. Han var også initiativtager til at indkøbe de første jordlodder til begravelsespladsen. Meyer Moses Goldschmidt mistede sin hustru Breine under Københavns brand i 1728, hvor der var ifølge folketællingen lige efter branden var i alt 331 jødiske indbyggere.

Gravstenen er i dag ulæselig, men er tidligere blevet oversat af Julius Salomon og Josef Fischer. Der stod blandt andet:

”Fra ham kom teglnaglen, fra ham hjørnestenen. Han vandrede i beskedenhed og regnede sig for så lidt som det ophvirvlede støv, men stod rank i kærlighedsgerning, som den frodige palme. Han grundlagde menigheden, rejste helligdommens højder til bøn og til lovsang. Rigt strøede han sine milde gaver til alle de hjælpeløse. Længe vil mindet om hans indsigt og visdom endnu genklinge i det offentlige liv.”

Det er grav X-10.

X-9 Abraham Meyer

Publiceret 20. februar 2016 - 22.31

Abraham Meyer blev født i Mecklenburg i 1732 og blev kaldt Abraham Strelitz efter sit hebraiske navn, Avraham ben Meir M Strelitz.

Han kom til København og ernærede sig med at handle med uld og etablerede i 1755 en kanifas-fabrik. Han fungerede som menighedens sekretær og forstander for Begravelses-selskabet. Han påbegyndte i den rolle at føre en protokol over alle begravelser i Møllegade fra 1771.

Privat var Abraham Meyer gift med Hanne Cohen, og de fik syv børn. Efter Hannes død i 1778, giftede han sig i 1779 med Judith Warburg og fik tre børn med hende.

Abraham Meyer døde i 1796 og er begravet i Møllegade i X-9-7-3. Begge hans hustruer er begravet i Møllegade, men ikke ved siden af Abraham Meyer.

X-8 Jacob Franco

Publiceret 20. februar 2016 - 22.24

I 1711 blev København ramt af pesten, og et af ofrene blev den sefardiske jøde Jacob Franco, som var kommet til Danmark fra Brasilien. Hans død skabte stor splid i den lille menighed, hvor flertallet var ashkenasiske eller højtyske jøder.

Jacob Francos familie ville nemlig lægge hans mindesten ned over graven, at alle gravsten stod oprejst.

Kong Frederik den 4. blev i 1718 blandet ind i striden for at mægle. Hans beslutning var, at gravstenen kunne lægges ned, hvis der var fortilfælde for det i Danmark, men det var jo netop ikke – og derfor står Jacob Francos gravsten den dag i dag op.

Jacob Franco er begravet i Møllegade i X-8.

X-7 Lion Warburg

Publiceret 20. februar 2016 - 22.21

Lion Warburg – også omtalt som Juda Leb Warburg – var født i byen Warburg og indvandrede til København i 1746. Han handlede med uldvarer og strømper og fik borgerskab i 1751. I 1752 stiftede han sammen med svogeren Joseph Moses Wessely byens største strømpefabrik, hvor der både blev produceret silke- og bomuldsstrømper.

På hjørnet af Store Kirkestræde og Højbro Plads købte han en ejendom og indrettede her ”Warburgs Synagoge” til de sefardiske – eller portugisiske – jøder, for Lion Warburg var leder af den sefardiske menighed. Ejendommen brændte under Københavns brand i 1795, men blev genopført. Ejendommen huser bl.a. Toga Vinstue, men kendes stadig som ”Warburgs Hus."

Lion Warburg døde i 1784. Der hersker til gengæld nogen usikkerhed om hans fødsel, som var i enten 1712 eller 1724. Han er dog med sikkerhed begravet i Møllegade i X-7.

X-5 Den portugisiske begravelsesplads

Publiceret 20. februar 2016 - 22.11

I 1711 blev København ramt af pesten, og et af ofrene blev den sefardiske jøde Jacob Franco, som var kommet til Danmark fra Brasilien. Han ligger begravet i grav X-8, men hans død skabte stor splid i den lille menighed.

Jacob Francos sønner ville nemlig lægge hans mindesten ned over graven, som det var skik og brug blandt de sefardiske eller såkaldt portugisiske jøder, der udgjorde et mindretal i København.

Menighedens ældste – herunder menighedens forstander Meyer Moses Goldschmidt - var derimod ashkenasiske eller højtyske jøder, og de krævede, at alle gravsten stod oprejst.

Kong Frederik den 4. blev i 1718 blandet ind i striden for at mægle. Hans beslutning var, at gravstenen kunne lægges ned, hvis der var fortilfælde for det i Danmark, men det var der jo netop ikke – og derfor står Jacob Francos gravsten den dag i dag op.

Men de dansk-sefardiske jøder købte derfor en jordlod og oprettede deres egen begravelsesplads i forlængelse af den eksisterende plads. Derfor ser man i dag gravsten i området X-5, som er lagt ned over gravene. Striden blev dog hurtigt bilagt, og den portugisiske begravelsesplads blev indlemmet i den øvrige begravelsesplads. Derefter stod alle gravsten op.

Der er i dag kun bevaret fire af disse gravsten, som er lagt over gravene. Rundt på begravelsespladsen kan man dog flere steder se gravsten, som ligger ned, men de er væltet eller knækket af tidens tand.

X-4-20 Gedalia Levin

Publiceret 20. februar 2016 - 22.08

Gedalia Levin blev født i Polen, hvor han virkede som rabbiner. Han kom til København i 1778 og blev overrabbiner, et hverv han bestred til sin død i 1793. Han hviler side om side med hustruen Sara, som døde i året 1800.

Den polskfødte overrabbiner måtte gennem hele sit virke leve med, at der i menigheden rasede en voldsom debat om fornyelser og krav om reformer. Det var tilsyneladende ikke noget, Gedalia Levin hverken bifaldte eller endda forstod.

Det var som sådan en intern debat, men en konkret episode kom dog offentligheden for øre, da menighedens ældste nægtede at kalde mænd, som var iført moderne parykker, op til læsning af Torah i synagogen, som dengang lå i Læderstræde. De reformivrige anmeldte så i stedet de ældste til de danske myndigheder, og det tog to år, før sagen endte med forlig.

Synagogen i Læderstræde brændte i øvrigt i 1795 under Københavns brand og blev først erstattet i 1833, da den store synagoge i Krystalgade blev indviet.

Gedalia Levins søn, Abraham Gedalia, efterfulgte ham som overrabbiner. Han ligger begravet i grav E-7.

X-17-24 Regina de Meza , f. Belinfante

Publiceret 20. februar 2016 - 22.03

Regina Belinfante blev født i 1714 og var gift med lægen Salomon Theophillus de Meza, men måtte opleve at miste to af sine tre sønner, før de fyldte 25 år.

Hendes ældste søn Abraham Salomon de Meza studerede medicin, men døde allerede som 21-årig i 1773. Han ligger også begravet i Møllegade i grav X-3-38-24. Den næstældste søn Justus de Meza døde som 24-årig i Leipzig.

Men i 1783 blev den yngste søn Christian Jacob de Meza den første jøde, der blev dr.med. ved Københavns Universitet. Samme år konverterede han dog til kristendommen – og selvsamme dag døde hans mor…

Senere samme år konverterede også hans far Salomon de Meza til kristendommen.

Christian de Meza

Regina de Mezas barnebarn Christian de Meza blev i øvrigt overgeneral for hæren i december 1863 og havde derfor ansvaret for tropperne, da krigen mod Tyskland brød ud. Christian de Meza var derfor også manden, der officielt besluttede at rømme Dannevirke-stillingen i 1864.

Regina de Mezas gravsten mangler, men skiltet markerer, hvor hun er begravet.

X-3-25 Tobias Abraham

Publiceret 20. februar 2016 - 21.54

Tobias Abraham blev født i Dessau, men fik i 1754 tilladelse til at nedsætte sig som jødisk skolemester i Fredericia. Han var gift med Jette Calman Isac. Sammen med sønnen Hartvig oprettede han i 1761 virksomhed, som fabrikererede blyanter og penne i København.

I 1700-tallet lå begravelsespladsen langt uden for Københavns volde. Det kunne derfor være svært at arrangere transport af de afdøde til Møllegade i en menighed, som ifølge folketællingen i 1728 bestod af i alt 331 personer.

I 1768 stiftede Tobias Abraham derfor ”Ligfølgeselskabet”, som hjalp med transporten og viste den afdøde ærbødighed uden skelen til dennes status i samfundet.

Tobias Abrahams ligfølgeselskab findes stadig, i dag under navnet ”Jødisk Broderselskab af 1768”. Tobias Abrahams gravsten er også af nyere dato og blev sat op af selskabet i 1968, som var 200-året for selskabets stiftelse.

Tobias Abraham – også kendt som Tobias Dessau – døde i 1772. Hans hustru Jette var død i 1755 og begravet i Fredericia.

På gravstenen står der bl.a.:

De i støvet skjulte førte liflig tale om en ædel mand, og de tilføjede velkomstfred over et retsindigt menneske, som af hele sit sind havde været lydhør og gransket for de seneste slægter. Han stiftede til ihukommelse et broderskab for sjælenes vederkvægelse. Han vandrede i fromhed og bøjede sin skulder for livets tilskikkelser (…) han blev begravet i nærværelse af en stor forsamling af sit folk. (Overs. Elias Levin)

X-3-3 Bella Mariboe, f. Henriques

Publiceret 20. februar 2016 - 21.45

Bella Henriques blev født i København i 1761, og hun blev i 1779 gift med grosserer Moses Levin Mariboe. De fik fire børn.

I 1791 købte Moses Mariboe et landsted i det bakkede område uden for København, hvor svenskerne i 1600-tallet havde slået lejr, da de belejrede København. Året efter lod han landstedet flytte fra en beliggenhed ved Utterslev Torv til stedets nuværende sted med udsigt over København.

Familien Mariboe tilbragte deres somre på landstedet, som Moses navngav Bellahøj efter sin hustru.

Bella Mariboe kom dermed til at give navn til bydelen Bellahøj – og meget senere det første Bella Center, som i dag hedder Grøndal Multicenter, mens kongrescenteret har taget navnet Bella med til det nye kompleks på Amager. Ægteparret Mariboes gamle landsted Bellahøj er i dag restaurant, mens haven er en del af Bellahøjparken.

Bella Mariboe døde allerede i 1796 og hviler i grav X-3-3 i Møllegade. Moses Mariboe giftede sig efterfølgende med Bellas søster Rose Vilhelmine Henriques, og 12 år senere konverterede de begge til kristendommen.

19. februar 2016

X-6 David Israel

Publiceret 19. februar 2016 - 22.56

Gravstenen til minde om David Israel er den første jødiske gravsten i det nuværende danske rige.

David Israel var søn af Israel Salomon Levy, som var den første jøde, der lovligt bosatte sig i København. David Israel var juvelhandler og døde ung i 1693, selv om hans fødselsår ikke kendes. David Israel blev begravet her, fordi familien havde svært ved at transportere hans lig til begravelsespladsen i Altona, hvor de herboende jøder indtil da blev begravet. Man fik derfor lov til at begrave ham her, langt uden for Københavns volde.

Først året efter - i 1694 - købte menigheden den første jordlod rundt om David Israels grav, og begravelsespladsen blev etableret.

På gravstenen står der bl.a.:
Herunder hviler den trofaste, udmærkede mand David, søn af den afdøde Jechiel af Levis stamme. En yngling af år, men en olding i visdom. Herren havde velsignet ham med alt. Han udførte Israels pligter i rigeste mål; de faderløse havde stedse i ham en trofast beskytter, han opholdt dem, der granskede i læren og vederkvægede de trængende ved sine rige gaver. (Overs. Elias Levin)

18. februar 2016

X-0 Ukendte engelske soldater

Publiceret 18. februar 2016 - 22.53

I 1807 kunne Danmark ikke længere optræde som neutral i krigen mellem Frankrig og England. I august samme år reagerede England lynhurtigt og brutalt ved at angribe Danmark for at erobre den danske flåde og samtidig skaffe fri adgang til Østersøen.

30.000 engelske soldater gik i land på Sjælland og belejrede hurtigt København, og i september indledte englænderne et voldsomt bombardement af hovedstaden. Det betragtes ofte som det første terrorangreb på en europæisk hovedstad.

VIDEO: Afdøde personer i Karre X i Møllegade

De danske forsvarere prøvede at bryde belejringen, og den danske Hans Jørgen Blom beskriver kampen, hvor de engelske soldater blev trængt tilbage fra den forreste del af Nørrebro: ”Indtil de nåede jødekirkegården, hvor de satte sig bag det derværende plankeværk og åbnede en morderisk ild, der standsede vor fremrykning, hvorpå deres tililende forstærkninger snart tvang vor ringe styrke til at gå tilbage,” skriver major Blom.

Seks til otte engelske soldater døde under kampene og blev uden tilladelse begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads. Menighedens krav om senere at få dem flyttet, blev afvist af sundhedsmæssige årsager. De præcise gravsteder kendes ikke længere, men de ligger begravet tæt ved indgangen, i dag markeret med X-0.

Abonner på: Opslag ( Atom )