Kunstmaleren Julius Friedlænder blev født i
København i 1810. Han blev uddannet på Kunstakademiet, hvor han vandt flere
priser.
Han ernærede sig primært med portrætter og
livsbilleder og arbejdede senere i Paris og Rom og malede under Treårskrigen,
hvor han især beskrev matros- og soldaterlivet.
En række af hans værker er ejet af Statens Museum
for Kunst, hvor især ”Det øverste parti af Den Spanske Trappe i Rom” fra 1847
er kendt.
Julius
Friedlænder var ugift og efterlod sig ingen børn. Hans bror Sally Friedlænder
havde en bog- og papirhandel i København og ligger begravet i G-17-10. Julius
Friedlænder hviler selv i grav B-11.
Den lille, uanseelige gravsten markerer ikke blot Henriette Pätges
grav, men også, at hun faktisk - trods sin jødiske afstamning - ikke ønskede at
blive begravet her i Møllegade.
Henriette Pätges blev født i Hartwig og var fra Frankfurt. Det var i
1780. Som meget ung blev hun i Hamburg ansat som tyende hos en jødisk familie,
som senere tog hende med til København.
Her blev hun gift med den katolske vinkyper Christian Heinrich
Pätges, som ligesom Henriette var af tysk afstamning. Han slog sig ned som
vinhandler, men de engelske bombardementer af København i 1807 betød, at
familien mistede alt.
De endte derfor med at flytte ud af byen til Nørrebro og drev i
nogle år beværtningen ”Lille Ravnsborg”, som lå ved Assistens Kirkegård og ofte
blev brugt til at drikke gravøl efter en begravelse.
Familien boede i sidebygningen, og her blev det ottende barn født i
november 1812. Hanne Pätges hed hun, men vi kender hende bedre som Johanne
Luise Heiberg, som skulle blive guldalderens største skuespillerinde.
Dans i Aalborg
Mens hendes mand i stigende grad blev drikfældig og meget
temperamentsfuld, var det op til Henriette Pätges at skaffe brød på bordet til
den store familie. Henriette Pätges arbejdede derfor stenhårdt både som
værtshusejer på Nørrebro og som teltholder på Bakken, før hun i 1816 med ni
børn i hælene flyttede til Aalborg for at ernære sig med madpensionat for det
2. Jyske regiments officerer.
Her lejede Henriette Pätges et lokale ud til en underofficer ved
navn Zangenberg, som underviste byens børn i dans. Det blev en åbenbaring for
den unge datter Hanne, som dermed fik gratis danseundervisning.
I 1820 var familien tilbage i København og Henriette Pätges lod -
trods de konstante økonomiske trængsler - en anden jødisk pige bo hos sig. Hun
var datter af visesangeren Michel Levin fra Bakken, og hun skaffede adgang til
Det Kongelige Teaters solodanser Dahlén for den unge Hanne, som blev optaget på
balletskolen.
Det blev det afgørende skridt ind i kunstens og senere teatrets
verden for Hanne, som blev gift med Johan Ludvig Heiberg og i en menneskealder
dominerede den danske teaterverden som Johanne Luise Heiberg.
En jødetøs
Man kan ikke påstå, at Henriette Pätges gjorde meget for at lade
sine børn vokse op som jøder. Tværtimod blev de ni børn alle døbt – og de
vidste intet om deres mors jødiske baggrund. Johanne Luise Heiberg beskriver i
sine erindringer, hvordan hun blev chokeret, da hendes far i raseri en dag
kaldte hendes mor for en ”jødetøs”.
”Jeg havde så ofte hørt hende udtale sin ringeagt for jøder, at
sligt aldrig var kommen i mine tanker. For mig var denne opdagelse kilden til
stor sorg. En dyb skam betog mig,” skriver Johanne Luise Heiberg selv.
Henriette Pätges var i starten af sit ægteskab gået med til at
konvertere til kristendommen. Men den katolske præst, som skulle undervise
hende, blev angiveligt så betaget af den smukke Henriette, at han prøvede at
gøre kur til hende. Det gjorde Christian Pätges så rasende, at alle tanker om
konvertering blev droppet.
Johanne Luise Heiberg skriver selv, at hendes mor mod slutningen af
sit liv stadig ønskede at blive kristen. Den store skuespillerinde kontaktede
derfor en præst, som dog afviste, at den 80-årige Henriette Pätges kunne nå at
blive døbt. ”Aldrig er jeg gået bort mere bedrøvet efter nogen samtale end
efter denne,” skriver Heiberg om moren, som døde året efter i 1861.
Så et stenkast fra det sted, hvor hun næsten 50 år tidligere drev
forretning og fødte sin berømte datter, blev Henriette Pätges derfor trods alt
begravet i Møllegade. Det er grav B-10.
Hartvig Philip Rée blev født i Fredericia i 1778.
Hans barndomshjem var præget af både handel og åndelige interesser, og de sider fulgte ham hele livet. Hans far Philip Hartvig Rée hentede egnede lærere til
sine børns almene og åndelige uddannelse, mens han selv sørgede for Hartvig Rées oplæring i
handel.
Hartvig Rée måtte tidligt overtage farens
forretninger og blev selv en driftig forretningsmand i Aarhus med filialer i
Randers og Hamburg med både import og eksport af mange slags varer. Han
etablerede også et rederi, et sukkerraffinaderi og et trykkeri – og blev en af
landets største forretningsmænd.
Hans filial i Randers beskrives i 1824 som den
største virksomhed i Jylland, og i Aarhus gav hans store succes ham tilnavnet
”Kong Rée”. Ved siden af sit forretningsimperium oprettede Hartvig Rée også en
synagoge og skrev artikler om religion.
Hartvig Rée var gift med Thamar (Therese). De
blev gift i Altona i 1804 og fik 12 børn. Men da Thamar døde i 1850, trak
Hartvig sig tilbage fra forretningslivet og overlod sit imperium til sønnen
Hertz Rée. Selv flyttede han til København, hvor han er begravet i Møllegade.
Det er grav B-8-5.
Liepmann Fraenckel blev født i Parchim i
Mecklenburg i enten 1772 eller 1774, det er fortidens protokoller ikke helt
enige om. Men han flyttede til København i 1792 for at blive uddannet som
handelsmand, som hans far Moses Isaac ønskede det.
Men den unge Liepmann Fraenckel drømte om at
blive kunstner, og det fik han nu mulighed for. Han besøgte Kunstakademiet og
blev elev i portrætmaling hos Johannes Ludvig Camradt, især i miniaturemaleri.
Han var meget rost for sine arbejder og blev hofminiaturemaler
hos Frederik 6. og Christian 8. Da miniaturerne blev erstattet af fotografier,
blev han også tapetfabrikant og blev i 1841 hoftapetfabriktør – selv om han
hele livet fortsatte med at male portrætter.
Liepmann Fraenckel var gift med Mariane (Mirjam) Rosbach og fik fem børn. I hvert fald
to af sønnerne fulgte i hans tapetserede fodspor og gik ind i familiefirmaet. Liepmann Fraenckel døde i 1857 og er begravet i B-5-43, side om side med sin
hustru.
Simon Aron Eibeschütz blev født i København i
1786 som søn af Aron Eibeschütz og Serie Levy. Hans far kom fra den daværende
danske by Altona, men slægten kan føres tilbage til Østrig og byen Eibenschitz,
som familienavnet er afledt af.
Simon Eibeschütz handlede med varer og
værdipapirer og grundlagde en meget stor formue via både dristige og kloge
spekulationer. Da han døde i 1856 efterlod han sig således en arv på 1,2 mio.
kroner, selv om han gennem livet var en ivrig filantrop og støttede en række velgørende
formål.
Han var først gift med Esther Behrend, men blev
skilt og giftede sig derefter med Rose Wallichs, men efterlod sig ingen andre
arvinger end hustruen. Da Simon Eibeschütz trak sig tilbage, skrev ægteparret
testamente og stiftede to store legater – et i hvert af ægtefællernes navne -
til bl.a. kulturelle og videnskabelige formål.
Simon
Eibeschütz havde titel af justitsråd og er begravet i grav B-5-27, side om side
med Rose.
