Der har levet jøder i Danmark siden 1600-tallet.
De første af dem var sefardiske jøder, som i 1622 blev inviteret af Christian
IV til at bosætte sig i den daværende danske by Glückstadt i Holsten. I 1640
kom byen Altona og dens jødiske begravelsespladser under den danske krone, og
året efter fik byens menighed tilladelse af Christian IV til at åbne en
synagoge. I 1676 blev Israel Salomon Levy den første bosiddende jøde i
København.
Se filmen om Mosaisk Nordre Begravelsesplads
Den 16. december 1684 gav Christian V sin
hofjuveler Meyer Goldschmidt tilladelse til at holde gudstjeneste i sit
hjem, så længe man ikke
forstyrrede de danske naboer. Datoen regnes derfor som grundlæggelsen af den
jødiske menighed, og der blev holdt gudstjenester i Meyer Goldschmidts hjem i
mange år, før den første synagoge blev bygget i Læderstræde. Menigheden var i
starten ganske lille, og de der afgik ved døden blev begravet i Altona.
Den første begravelse
Men i 1693 døde den unge juvelhandler David
Israel fra København. Hans familie fik af Københavns Magistrat lov til at
begrave ham på Nørre Fælled uden for byen.
Året efter købte Meyer Goldschmidt sammen med tre
andre jødiske mænd jorden omkring David Israels gravsted og fik retten til at
bruge området som begravelsesplads. Den 29. august 1694 blev Mosaisk Nordre
Begravelsesplads grundlagt. David Israels gravsten er fortsat bevaret og kan
ses som nummer X-6.
Efter jødisk tradition er graven den afdødes
evige eje. Derfor sikrede menigheden sig en evighedsstatut hos magistraten, så
begravelsespladsen kan ligge her til evig tid.
Uden for byen
I 1694 lå området langt uden for Københavns volde
ved en række sandgrave. Det var et øde og forblæst sted tæt ved barkmøllen
"Lille Blegdams Mølle", Kongens Jagtvej og Nørre Landevej, der
strakte sig over Nørre Fælled.
I de første mange år var det ofte svært for de
efterhånden 150 jødiske familier inde i København at få nok folk til at følge
kisten fra hjemmet og den lange vej ud til begravelsespladsen. I 1768 stiftede
Tobias Abraham derfor "Ligfølge-selskabet", der skulle sikre, at et
tilstrækkeligt antal frivillige fulgte de afdøde til begravelsespladsen.
Selskabet holder fortsat
traditionerne i hævd den dag i dag.
Udvidelser af pladsen
Begravelsespladsen blev siden starten i 1694
udvidet otte gange indtil 1855, men det var efterhånden blevet sværere og
sværere at opkøbe jord omkring begravelsespladsen. For det, der i begyndelsen
var fælled og sandgrave, var i anden halvdel af 1800-tallet i fuld gang med at
blive det eksplosivt voksende Nørrebro, fordi byen havde bevæget sig langt ud
over de gamle volde.
Derfor blev Mosaisk Vestre Begravelsesplads i
1886 åbnet på det ydre Vesterbro, og i de følgende år blev kun et lille antal
personer begravet her på Nørrebro i reserverede familiegravsteder. Den sidste
begravelse fandt sted i 1967.
Cirka 6000 personer er begravet her, men kun
omkring 2800 gravstene er fortsat bevaret. Resten af stenene er enten forvitret
bort, stjålet eller sunket og forsvundet i sandjorden, mens andre blev ødelagt
under bombardementet af København i 1807.
Mosaiske Nordre Begravelsesplads er klart den
største af de jødiske begravelsespladser i Danmark, som ikke længere er i brug.
Der er dog også historiske begravelsespladser i Aalborg, Randers, Aarhus,
Horsens, Fredericia, Fåborg, Assens, Odense, Nakskov og Slagelse med i alt knap
1500 grave, som også bevares til evig tid.
