Martin Alfred Meyer blev født i København i 1839 og blev cand.jur i
1863. Seks år senere blev han overretssagfører. Han virkede som juridisk
rådgiver for Mosaisk Troessamfund.
Han var gift med Louise Mariane Rosalie Friedlænder. De fik seks
børn, men Louise døde tidligt i en alder af 40 år. På det tidspunkt var
datteren Betzy 15 år gammel.
Betzy Meyer og studiekammeraten Agnes Klingberg blev de to første
kvindelige ingeniører i landet i 1897, og Betzy Meyer fik en flot 1. karakter
ved sin eksamen. I 1885 var Nielsine Nielsen blevet den første kvindelige læge, men da Betzy og Agnes blev ingeniører 12 år senere, blev det blot lakonisk omtalt i Ingeniøren, at "Blandt de nye Kandidater i Kemi findes 2 Kvinder; det er første gang, at kvindelige Kandidater ere udgaaende fra Læreanstalten."
Faren
Martin Alfred Meyer døde i 1915 og er begravet i A-13-49
Joel Ballin blev født i Vejle i 1822, men siden uddannet på Kunstakademiet i København, hvor han startede som 11-årig. Han var søn af lysestøber Joseph Joel Ballin og Hanne Behrend.
Han uddannede sig som kobberstikker via ophold i
Leipzig, Paris og London, hvor han i øvrigt kaldte sig John Ballin. I Leipzig
medvirkede han til at udvikle den nyopfundne kemitypi til fremstilling af
klichéer, sammen med den danske fotograf Christian Piil.
I 1850 var han endelig uddannet kobberstikker i
Paris og fik økonomisk støtte fra både Kunstakademiet og Kulturministeriet, så
han i september samme år kunne rejse hjem til København og gifte sig med Helene
Levin. De fik to børn, Adrienne og Azzur.
Joel Ballin døde i 1885 og er begravet i A-13-35
– side om side med Helene.
Peter Jacob Hertz var født i København i 1811, men mistede tidligt
sine forældre. Han voksede op i huset hos en meget ældre bror og blev som
14-årig sat i guldsmedelære. Efter at være udlært drog Peter Hertz til Hamburg,
Berlin og Wien, før han i 1834 i København etablerede sin guldsmedeforretning
P. Hertz.
Juvelerfirmaet tog for alvor fart, da Peter Hertz i 1841 flyttede
forretningen til hjørnet af Købmagergade og Kronprinsensgade, hvor P. Hertz
stadig ligger. Den flittige grundlægger fik mange udmærkelser for sine arbejder
på blandt andet Verdensudstillingen i 1862.
Peter Hertz var gift med Rose Meyer og optog i 1878 sine to sønner
Sally og Jacob Hertz som kompagnoner. Det familieejede firma blev udnævnt til
kongelig hofjuveler og drives foreløbig af 6. generation Hertz, for Sally og
Jacob Hertz overtog faderens forretning, da Peter Hertz døde i 1885.
Han er begravet i Møllegade i A-13-30 og hviler side om side med
Rose. Nedenfor kan du se filmen om Peter Hertz og flere andre, som ligger begravet i område A.
Julius Meyer var født i Randers i 1845 (eller muligvis 1847), men drog som ung
til USA for at drive forretning. Han kom hjem til Danmark i 1876 efter at have
drevet forretning i New York i 11 år. Han var da 29 år, men var i USA blevet
indviet i Odd Fellow Ordenen og var selv med til at stifte en loge i New York
og blev denne loges overmester.
I København tog Julius Meyer initiativ til at indføre Odd Fellow
Ordenen i Danmark, og i 1878 blev den første danske loge stiftet. Julius Meyer
stiftede flere loger i Danmark, herunder den nuværende Columbus Loge nr. 11,
som holder til i Odd Fellow Palæet i Bredgade. Julius Meyer indførte også
Rebekka-logerne for kvinder.
I dag har Odd Fellow i Danmark 112 broderloger og 94 søsterloger med
i alt knap 15.000 medlemmer.
Julius Meyer var ugift. Han døde i 1885 og er begravet i A-13-15 i Møllegade.
Hanna Adler deler nok gravsten med sine forældre,
men gennem hele livet betød det alt for hende at være uafhængig af andre for at
kunne leve sit liv og nå sine mål.
Hanna Adler var datter af bankdirektør og
politiker David Baruch Adler og Jenny Raphael og voksede derfor op i stor
rigdom sammen med sine fem søskende. Da Hanna Adler blev født i 1859, boede
familien i en villa på Frederiksberg i det, der var landlige omgivelser med stor have ned mod Frederiksberg Allé. Senere købte hendes far palæet Ved Stranden 14, men det blev især Nærumgaard,
som Hanna betragtede som barndomshjemmet.
Blandt sine søskende var hun tættest med
lillesøsteren Ellen, som senere blev gift med Christian Bohr og fik sønnerne
Niels og Harald Bohr. Hanna Adler havde et tæt forhold med ikke mindst
Nobel-pristageren Niels Bohr gennem hele livet.
”Fra min tidligste barndom har jeg levende
erindringer om hendes aktive og kærlige deltagelse i alt, hvad der angik hendes
søskende og deres børn,” skrev Niels Bohr i 100-året for Hanna Adlers fødsel.
Hanna Adler blev student i 1885 og blev siden
mag.scient i fysik. Hun og veninden Kirstine Meyer blev de første kvindelige
fysikere i Danmark. Men Hanna Adler ville ikke være videnskabsmand – og hun tog
samtidig eksamen som institut-bestyrerinde.
Studerede i USA Hanna Adler var dog ikke tilhænger af de private
pigeskoler, som på det tidspunkt var kvinders eneste måde at opnå en højere
uddannelse. I stedet tog hun til USA for at studere den amerikanske måde at
drive fællesskole.
I 1893 kom hun hjem og oprettede H. Adlers
Fællesskole på Sortedam Dosseringen. Skolen var unik for sin tid, som det
fremgår af skolens program fra første færd: ”I den Skole, som jeg nu opretter,
ville Drenge og Piger altid blive underviste og opdragne sammen,” skrev Hanna
Adler.
Det var altså en enhedsskole for begge køn, som
fulgtes gennem hele skoletiden og havde alle fag sammen. Fællesskolen blev
først et generelt princip iKøbenhavns Kommune i 1946.
Sortedamskolen Hanna Adler var rektor på skolen fra 1893 til
1929. Hun skænkede skolen til kommunen i 1918 under betingelse af, at den
fortsatte som fællesskole. Skolen blev til Sortedam Gymnaisum og senere
Sortedamskolen.
I en alder af 84 år blev Hanna Adler i 1943
anholdt af den tyske besættelsesmagt og fængslet i Horserødlejren. Tidligere
elever overtalte Udenrigsministeriets direktør til personligt at aflevere et
brev til besættelsesmagtens leder doktor Best. I brevet trodsede 400 tidligere
elever deres personlige fare og skrev under på kravet om at få Hanna Adler
løsladt. Hun blev løsladt med krav om, at hun ikke måtte forlade Danmark og
kunne således færdes frit i Københavns gader.
Hanna Adler døde som 87-årig i 1947. Hun var
ugift og havde ingen børn. Hun var en af de sidste, som blev begravet i
Møllegade og hviler side om side med sine forældre. Det er grav A-11-25.
David Baruch Adler – eller bare D. B. Adler – var
en kæmpe i dansk bankhistorie.
D. B. Adler blev født i København i 1826, men
allerede som 16-årig blev hansendt til Hamburg for at lære handel.
Efter fire års læretid rejste D. B. Adler som
20-årig til London. Han havde da netop mistet sine forældre og brugte sin arv
til at købe sig ind i et handelshus. Det var også i London, han mødte Jenny
Raphael, som han som 23-årig giftede sig med. Kort efter flyttede parret i 1850
til København.
Hjemme i Danmark stiftede Adler
bankierforretningen D. B. Adler & Co, som i de kommende årtier gjorde ham
til en af Københavns rigeste mænd. Adler arbejdede hårdt på sikre en lettelse
af det danske kreditsystem og at gøre Danmark mindre finansielt afhængigt af
udlandet.
Privatbanken og Handelsbanken
D. B. Adler så hurtigt behovet for en moderne
storbank i København. Som 30-årig var han således i 1856 initiativtager til at
stifte Privatbanken, som drev moderne bankforretning, og hvor man for første
kunne benytte checks. Privatbankens direktør de første 40 år blev C. F.
Tietgen. Privatbanken blev i 1990 en del af Unibank og siden en del af Nordea.
D. B. Adler var dog ikke tilfreds med C. F.
Tietgens virke, og i 1866 forlod han i vrede Privatbanken. Men Adler var ikke
færdig med at drive bankvirksomhed, og i 1873 stiftede han Handelsbanken sammen
med blandt andre brygger I. C. Jacobsen. Handelsbanken blev med det samme en
stor succes, og D. B. Adler regnede selv stiftelsen af Handelsbanken som sit
livs største bedrift. Handelsbanken fusionerede i 1990 og blev en del af Danske
Bank.
Politikeren D. B. Adler D. B. Adler var også aktiv politisk. Hans politiske
idealer var menneskerettigheder, tolerance og den økonomiske liberalisme, og
han fandt sin naturlige plads blandt de Nationalliberale. Han var først i seks
år medlem af Borgerrepræsentationen, siden fem år i Folketinget og endelig i
fire år og til sin død medlem af Landstinget.
Både privat, i forretningsverdenen og i det
politiske liv var D. B. Adler kendt for både sit enorme engagement, men også
sit voldsomme temperament. ”Da D. B. Adler levede, var man tilbøjelig til at
skumle lidt over ham. Da han var død, talte man kun godt om ham,” skrev Vilhelm
Topsøe, som politisk var hans modstander og videre skrev: ”Offervillig,
varmhjertet og trofast som få var han som offentlig og privat personlighed, den
ros skal ingen nægte ham.”
En dansk jøde D. B. Adler sad også i mange år i Mosaisk
Troessamfunds repræsentantskab. Allerede som 20-årig beskriver han selv,
hvordan han aldrig ustraffet tåler fornærmelse af sin tro. Han skriver, at han
er ”stolt af aldrig at fornægte mig som jøde, og ved hver lejlighed, hvor jeg
hører jøderne blive beskæmmede, at stå frem med åben pande og tilkendegive mig
som jøde.”
Privat fik David og Jenny seks børn (det yngste barn, Ellen, er ikke født endnu på dette billede). Deres
ægteskab og familieliv beskrives som lyst og lykkeligt og kendetegnet ved et
stærkt sammenhold. Parrets ældste søn Bertil overtog sin fars plads i
virksomheden. Den næstyngste datter Hanna Adler stiftede landets første fællesskole
for begge køn, nu Sortedamskolen. Den yngste datter Ellen blev gift med
Christian Bohr, og de fik to sønner: professor Harald Bohr og nobelpristageren
Niels Bohr.
Som et varigt minde over D. B. Adler og Jennys
velgørenhed står stadig deres landejendom Nærumgaard, som de efterlod til brug
for et børnehjem. Det er stadig i brug, nu som Døgninstitutionen
Nærumgård.
D. B. Adler døde som 52-årig i 1879 og ligger begravet
i Møllegade side om side med sin elskede Jenny og datteren Hanna. Det er grav
A-11-24.
Abraham Marcus Hirschsprung blev født i Frankfurt am Main i 1794 og kom
til København, hvor han fik borgerskab i 1819. Han grundlagde et tobaksfirma i
1826 i gavlen af Hotel d’Angleterre, hvor forretningen lå i hotelgavlens høje
kælder.
Firmaet skiftede navn i 1859 og blev til A. M.
Hirschsprung & Sønner, da sønnerne Bernhard og Heinrich Hirscsprung overtog
driften. De to brødre fik stor succes med at udvikle virksomheden, som blev
købt af Skandinavisk Tobakskompagni i 1972.
Heinrich Hirschsprung købte i 1866 sit første
maleri i det, der skulle blive en omfattende samling. Det var et lille billede
af Julius Exner med titlen ”En lille pige lader en gammel mand lugte til en
blomst”. Heinrich samlede derefter på dansk kunst og støttede bl.a. P.S. Krøyer
økonomisk.
I 1902 skænkede han sin samling til staten. Den kaldes i dag Den Hirschsprungske Samling og er beliggende i Østre Anlæg i København. Heinrich Hirschsprung ligger selv begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads på Vesterbro.
Hans
far Abraham Marcus Hirschsprung døde i 1871 og er begravet i A-10-41 i
Møllegade.
Hartvig Joseph Glückstadt blev født i Fredericia
i 1804. Hans far Joseph Isac indvandrede fra Glückstadt og tog sin hjembys navn
som sit eget slægtsnavn.
Hartvig Glückstadt begyndte sin karriere som
købmand i hjembyen Fredericia, før han drog mod hovedstaden. Han var gift med
Esther Goldschmidt, og de fik otte børn.
Sønnen Isak Glückstadt blev både bankdirektør,
politiker og gehejmeråd. Han var den første administrerende direktør i
Landmandsbanken, som i 1976 skiftede navn til Den Danske Bank – i dag bare
Danske Bank.
Faren Hartvig Glückstadt døde i 1887 og er
begravet i grav A-10-1.
Moritz Levy voksede ellers op i trange kår, men blev handelsmand i
Dansk Vestindien og senere ansat i Finansministeriet og Nationalbanken. Han
blev kongelig nationalbankdirektør i 1861 og bestred den stilling til sin død i
1892.
Moritz Levy var en ivrig reformator af Nationalbanken, og han
formåede at gøre den tidssvarende. Han var fortaler for en møntreform og var
derfor den danske ansvarlige for den skandinaviske møntreform af 1873, hvor
kroner og ører afløste rigsdaler og skilling. Fra 1873 til -76 var Moritz Levy
også konstitueret som møntdirektør og havde det konkrete ansvar for udmøntning
af kronemønten og inddragelse af rigsmønten.
Moritz Levy var gift med Emilie Frederikke Wagner. De fik seks børn
og hviler side om side i grav A-8.
I maj 1829 holdt Abraham Alexander Wolff sin første gudstjeneste som
de danske jøders nye overrabbiner. Det var et embede, han kom til at bestride i
over 62 år.
Abraham Alexander Wolff blev født i tyske Darmstadt, og hans far
havde en helt klar plan for sin søn: Han skulle være rabbiner. Faren var hans første lærer i Talmud, som er jødiske lovtekster og
kommentarer. Allerede som 6-årig kunne den unge Wolff derfor imponere de lærde
i Darmstadt med sit kendskab til jødedommen.
I mange år fordybede Wolff sig i Talmud ved siden af sine andre
studier, som gjorde ham til dr.phil fra universitetet i Giessen. Han blev boende i
Giessen og ordineret som rabbiner og blev siden rabbiner for hele provinsen
Oberhessen.
Københavns Brand 1795 I København brændte menighedens første synagoge i Læderstræde under
den store brand i 1795. Det skete i en periode med store interne stridigheder.
Der var blandt andet opstået store økonomiske spænd mellem menighedens
medlemmer. Omvendt ønskede nogle grupper at reformere gudstjenesten og tilføje
nye ritualer som prædiken og kor – mens andre ville holde fast i de strengt
ortodokse traditioner.
I 1800-tallet oplevede de danske jøder både angreb og at få fulde
borgerrettigheder via et kongeligt frihedsbrev. Men i mangel på en fælles
synagoge og en stærk overrabbiner fortsatte uenighederne – og de mange
grupperinger endte med hver deres gudstjenester i sale og private hjem og uden
at være enige om ret meget.
Ankomst til København Der var derfor nok at tage fat på, da den kun 29-årige Abraham Wolff
ankom til København i 1829.
Hvis den unge overrabbiner skulle have held med at forene sin
menighed, havde han brug for en fælles synagoge. Menigheden havde en grund, men
manglede et stort beløb for at kunne bygge synagogen.
De penge satte den energiske og veltalende Wolff sig for at skaffe.
Hans bestræbelser blev på imponerende kort tid kronet med succes – og så kunne
byggeriet af den nye synagoge begynde. Og i maj 1933 kunne Wolff så holde sin
første gudstjeneste i den store synagoge i Krystalgade.
Regler for gudstjenesterne Samtidig opstillede Wolff reglerne for gudstjenesternes indhold og
forløb, som blev et elegant kompromis. Selve gudstjenesten blev holdt på helt
traditionel, ortodoks grund – men for at imødekomme de reformivrige blev der
tilført både prædiken, en dansk bøn for konge og fædreland samt salmer.
Den nye ordning var på forhånd godkendt af kong Frederik den 6. – og
det var medvirkende til at dæmpe utilfredse toner.Med åbningen af synagogen i Krystalgade blev de fleste af de
private synagoger desuden lukket – og dermed var en væsentlig kilde til
splittelse forsvundet.
Den unge overrabbiner var en både karismatisk og veltalende person,
som kombinerede en imponerende jødisk viden med verdslig dannelse og elegance.
Og trods kritik fra både de traditionelle og de reformivrige lykkedes det ham
at samle menigheden – og holde den samlet. Wolff skabte sig på den måde mange
tilhængere både i menigheden og i det øvrige samfunds højere lag.
Som den samlede kraft kunne han derfor optræde som jødernes talsmand
og forsvare dem, når de blev angrebet. For der var stadig store spændinger og
modstand mod de danske jøder i det øvrige samfund – ikke mindst fra kirkelig
side.
Talmudfjender I 1878 udkom Wolffs store bog Talmudfjender som et forsvar for jøderne
og jødedommen og et modsvar til beskyldninger og angreb fra både biskopper,
præster og politikere.
Wolff står i Danmark som ophavsmand til de moderne jødiske
prædikener, og han holdt over 5000 af slagsen. Han oversatte også den jødiske
bønnebog og Mosebøgerne til dansk, ligesom han skrev flere lærebøger om jødisk
tro.
Privat var Abraham Wolff gift med Johanna Goldschmidt, og de fik
sammen 11 børn. Johanna døde i 1876, mens han fortsatte sin gerning som
overrabbiner til sin død som 90-årig i 1891. De ligger begravet side om side på
Mosaisk Nordre Begravelsesplads i Møllegade. Det er grav A-7-46.
Israel Bernhard Melchior var uddannet cand.polyt og bror til de to
forretningsmænd Moritz Gerson Melchior og Moses Melchior. Han overtog selv i
1874 Køge Papirfabrik, som han lod modernisere. Samme år fik han villaen Store Søvang bygget i forlængelse af Køge Papirfabrik. Den var tegnet af arkitekten Valdemar Ingemann og var ligesom fabrikken meget moderne med centralvarme og indlagt vand. I øverste etage etablerede Israel B. Melchior et atelier med ovenlys til sin store interesse: Fotografering.
For Israel B. Melchior huskes i dag især som en ivrig amatørfotograf og betegnes som både
original og kompetent. Familien Melchior var tætte venner med mange af datidens
kunstnere, ikke mindst H. C. Andersen, som Israel B. Melchior fotograferede
mange gange på broren Moritz’ landsted Rolighed på det nuværende Østerbro.
