21. februar 2016

A-13-30 Peter Hertz

Peter Jacob Hertz var født i København i 1811, men mistede tidligt sine forældre. Han voksede op i huset hos en meget ældre bror og blev som 14-årig sat i guldsmedelære. Efter at være udlært drog Peter Hertz til Hamburg, Berlin og Wien, før han i 1834 i København etablerede sin guldsmedeforretning P. Hertz.

Juvelerfirmaet tog for alvor fart, da Peter Hertz i 1841 flyttede forretningen til hjørnet af Købmagergade og Kronprinsensgade, hvor P. Hertz stadig ligger. Den flittige grundlægger fik mange udmærkelser for sine arbejder på blandt andet Verdensudstillingen i 1862.

Peter Hertz var gift med Rose Meyer og optog i 1878 sine to sønner Sally og Jacob Hertz som kompagnoner. Det familieejede firma blev udnævnt til kongelig hofjuveler og drives foreløbig af 6. generation Hertz, for Sally og Jacob Hertz overtog faderens forretning, da Peter Hertz døde i 1885.

Han er begravet i Møllegade i A-13-30 og hviler side om side med Rose. Nedenfor kan du se filmen om Peter Hertz og flere andre, som ligger begravet i område A.



Copyright © 2016 Møllegade