20. februar 2016

X-9 Abraham Meyer

Abraham Meyer blev født i Mecklenburg i 1732 og blev kaldt Abraham Strelitz efter sit hebraiske navn, Avraham ben Meir M Strelitz.

Han kom til København og ernærede sig med at handle med uld og etablerede i 1755 en kanifas-fabrik. Han fungerede som menighedens sekretær og forstander for Begravelses-selskabet. Han påbegyndte i den rolle at føre en protokol over alle begravelser i Møllegade fra 1771.

Privat var Abraham Meyer gift med Hanne Cohen, og de fik syv børn. Efter Hannes død i 1778, giftede han sig i 1779 med Judith Warburg og fik tre børn med hende.

Abraham Meyer døde i 1796 og er begravet i Møllegade i X-9-7-3. Begge hans hustruer er begravet i Møllegade, men ikke ved siden af Abraham Meyer.
Copyright © 2016 Møllegade