Meyer Moses Goldschmidt anses for at være den
jødiske menigheds grundlægger i Danmark. Han indvandrede fra Hamburg og
oprettede et tobaksspinderi, før han blev juveler. Han blev i 1699 udnævnt til
hofjuveler.
Den 16. december 1684 fik Meyer Moses Goldschmidt
sammen med sin kollega Israel David tilladelse til at afholde gudstjeneste i
eget hus. Den dato anses for at være menighedens grundlæggelse. Det blev reelt
kun Meyer Goldschmidt, der udnyttede den nye tilladelse til at afholde
gudstjenester. Det var i øvrigt et krav, gudstjenesten blev holdt inden døre og
uden prædiken, så byens øvrige indbyggere ikke kunne risikere at blive
forargede.
Meyer Moses Goldschmidt var menighedens forstander i over 50 år
indtil sin død i 1736. Han var også initiativtager til at indkøbe de første
jordlodder til begravelsespladsen. Meyer Moses Goldschmidt mistede sin hustru
Breine under Københavns brand i 1728, hvor der var ifølge folketællingen lige
efter branden var i alt 331 jødiske indbyggere.
Gravstenen er i dag ulæselig, men er tidligere blevet oversat af
Julius Salomon og Josef Fischer. Der stod blandt andet:
”Fra ham kom teglnaglen, fra ham hjørnestenen. Han vandrede i
beskedenhed og regnede sig for så lidt som det ophvirvlede støv, men stod rank
i kærlighedsgerning, som den frodige palme. Han grundlagde menigheden, rejste
helligdommens højder til bøn og til lovsang. Rigt strøede han sine milde gaver
til alle de hjælpeløse. Længe vil mindet om hans indsigt og visdom endnu
genklinge i det offentlige liv.”
Det er grav X-10.