20. februar 2016

X-8 Jacob Franco

I 1711 blev København ramt af pesten, og et af ofrene blev den sefardiske jøde Jacob Franco, som var kommet til Danmark fra Brasilien. Hans død skabte stor splid i den lille menighed, hvor flertallet var ashkenasiske eller højtyske jøder.

Jacob Francos familie ville nemlig lægge hans mindesten ned over graven,  at alle gravsten stod oprejst.

Kong Frederik den 4. blev i 1718 blandet ind i striden for at mægle. Hans beslutning var, at gravstenen kunne lægges ned, hvis der var fortilfælde for det i Danmark, men det var jo netop ikke – og derfor står Jacob Francos gravsten den dag i dag op.

Men de dansk-sefardiske jøder købte derfor en jordlod og oprettede deres egen begravelsesplads i forlængelse af den eksisterende plads. Derfor ser man i dag gravsten i området X-5, som er lagt ned over gravene.  Striden blev dog hurtigt bilagt, og den portugisiske begravelsesplads blev indlemmet i den øvrige begravelsesplads. Derefter stod alle gravsten op.

Jacob Franco er begravet i Møllegade i X-8.


Copyright © 2016 Møllegade