A-11-24 David Baruch Adler

Publiceret 21. februar 2016 - 00.45

David Baruch Adler – eller bare D. B. Adler – var en kæmpe i dansk bankhistorie.

D. B. Adler blev født i København i 1826, men allerede som 16-årig blev han  sendt til Hamburg for at lære handel.

Efter fire års læretid rejste D. B. Adler som 20-årig til London. Han havde da netop mistet sine forældre og brugte sin arv til at købe sig ind i et handelshus. Det var også i London, han mødte Jenny Raphael, som han som 23-årig giftede sig med. Kort efter flyttede parret i 1850 til København.

Hjemme i Danmark stiftede Adler bankierforretningen D. B. Adler & Co, som i de kommende årtier gjorde ham til en af Københavns rigeste mænd. Adler arbejdede hårdt på sikre en lettelse af det danske kreditsystem og at gøre Danmark mindre finansielt afhængigt af udlandet.

Privatbanken og Handelsbanken

D. B. Adler så hurtigt behovet for en moderne storbank i København. Som 30-årig var han således i 1856 initiativtager til at stifte Privatbanken, som drev moderne bankforretning, og hvor man for første kunne benytte checks. Privatbankens direktør de første 40 år blev C. F. Tietgen. Privatbanken blev i 1990 en del af Unibank og siden en del af Nordea.

D. B. Adler var dog ikke tilfreds med C. F. Tietgens virke, og i 1866 forlod han i vrede Privatbanken. Men Adler var ikke færdig med at drive bankvirksomhed, og i 1873 stiftede han Handelsbanken sammen med blandt andre brygger I. C. Jacobsen. Handelsbanken blev med det samme en stor succes, og D. B. Adler regnede selv stiftelsen af Handelsbanken som sit livs største bedrift. Handelsbanken fusionerede i 1990 og blev en del af Danske Bank.

Politikeren D. B. Adler
D. B. Adler var også aktiv politisk. Hans politiske idealer var menneskerettigheder, tolerance og den økonomiske liberalisme, og han fandt sin naturlige plads blandt de Nationalliberale. Han var først i seks år medlem af Borgerrepræsentationen, siden fem år i Folketinget og endelig i fire år og til sin død medlem af Landstinget.

Både privat, i forretningsverdenen og i det politiske liv var D. B. Adler kendt for både sit enorme engagement, men også sit voldsomme temperament. ”Da D. B. Adler levede, var man tilbøjelig til at skumle lidt over ham. Da han var død, talte man kun godt om ham,” skrev Vilhelm Topsøe, som politisk var hans modstander og videre skrev: ”Offervillig, varmhjertet og trofast som få var han som offentlig og privat personlighed, den ros skal ingen nægte ham.”

En dansk jøde
D. B. Adler sad også i mange år i Mosaisk Troessamfunds repræsentantskab. Allerede som 20-årig beskriver han selv, hvordan han aldrig ustraffet tåler fornærmelse af sin tro. Han skriver, at han er ”stolt af aldrig at fornægte mig som jøde, og ved hver lejlighed, hvor jeg hører jøderne blive beskæmmede, at stå frem med åben pande og tilkendegive mig som jøde.”

Privat fik David og Jenny seks børn (det yngste barn, Ellen, er ikke født endnu på dette billede). Deres ægteskab og familieliv beskrives som lyst og lykkeligt og kendetegnet ved et stærkt sammenhold. Parrets ældste søn Bertil overtog sin fars plads i virksomheden. Den næstyngste datter Hanna Adler stiftede landets første fællesskole for begge køn, nu Sortedamskolen. Den yngste datter Ellen blev gift med Christian Bohr, og de fik to sønner: professor Harald Bohr og nobelpristageren Niels Bohr.

Som et varigt minde over D. B. Adler og Jennys velgørenhed står stadig deres landejendom Nærumgaard, som de efterlod til brug for et børnehjem. Det er stadig i brug, nu som Døgninstitutionen Nærumgård. 

D. B. Adler døde som 52-årig i 1879 og ligger begravet i Møllegade side om side med sin elskede Jenny og datteren Hanna. Det er grav A-11-24.