Abraham Gedalia blev født i 1753 i Polen, hvor
hans far Gedalia Levin var rabbiner.
Abraham Gedalia fulgte i sin fars fodspor og blev
selv rabbiner i Gnesen i Polen. I 1779 blev hans far udpeget som overrabbiner i
København, og igen fulgte Abraham sin far og blev fra 1782 medhjælper for sin
far i København, før han i 1787 betegnes som underrabbiner.
Da Gedalia Levin døde i 1793, efterfulgte Abraham
Gedalia sin far i embedet som overrabbiner. Han blev selv overrabbiner i 34 år
til sin død i 1827, men han var overrabbiner i en hård periode for de danske
jøder.
I 1795 brændte synagogen i Læderstræde nemlig, og
der blev ikke bygget en ny synagoge i Abraham Gedalias tid. Samtidig var der stor
splid i menigheden, hvor mange talte for reformer i en tid, hvor de danske
jøder både oplevede to jødefejder og at få fulde borgerrettigheder i
Anordningen af 1814, som samtidig betød nye krav til menigheden.
I de mange år uden en synagoge blev der afholdt
gudstjenester flere steder i byen i private hjem og sale, som gjorde det svært
for Abraham Gedalia, som ikke havde anden akademisk uddannelse end sin
talmudiske af slagsen, at optræde som leder og samle menigheden, hvilket han da
heller ikke formåede.
Privat var Abraham Gedalia gift med Judithe
(Jette) Levin, og de fik ni børn. Flere fremtrædende danske jøder foreslog at
konstituere sønnen Salomon som ny overrabbiner, da Abraham Gedalia døde i 1827,
men det lykkedes ikke. I stedet blev Abraham Gedalia efterfulgt af Abraham Alexander Wolff,
som faktisk fik bygget synagogen i Krystalgade og samlede menigheden, som han
var leder for i 62 år.
Abraham Gedalia er begravet i E-7-1.