Gedalia Levin blev født i Polen, hvor han virkede
som rabbiner. Han kom til København i 1778 og blev overrabbiner, et hverv han
bestred til sin død i 1793. Han hviler side om side med hustruen Sara, som døde
i året 1800.
Den polskfødte overrabbiner måtte gennem hele sit
virke leve med, at der i menigheden rasede en voldsom debat om fornyelser og
krav om reformer. Det var tilsyneladende ikke noget, Gedalia Levin hverken
bifaldte eller endda forstod.
Det var som sådan en intern debat, men en konkret episode kom dog offentligheden for øre, da menighedens ældste nægtede at kalde mænd, som var iført moderne parykker, op til læsning af Torah i synagogen, som dengang lå i Læderstræde. De reformivrige anmeldte så i stedet de ældste til de danske myndigheder, og det tog to år, før sagen endte med forlig.
Det var som sådan en intern debat, men en konkret episode kom dog offentligheden for øre, da menighedens ældste nægtede at kalde mænd, som var iført moderne parykker, op til læsning af Torah i synagogen, som dengang lå i Læderstræde. De reformivrige anmeldte så i stedet de ældste til de danske myndigheder, og det tog to år, før sagen endte med forlig.
Synagogen i Læderstræde brændte i øvrigt i 1795
under Københavns brand og blev først erstattet i 1833, da den store synagoge i
Krystalgade blev indviet.
Gedalia Levins søn, Abraham Gedalia, efterfulgte ham som overrabbiner. Han ligger begravet i grav E-7.
Gedalia Levins søn, Abraham Gedalia, efterfulgte ham som overrabbiner. Han ligger begravet i grav E-7.
